Billeder fra efteråret: sådan tjekker du dem, før de når forsiden

Når dagene bliver korte, begynder billeder at cirkulere med forkerte forklaringer. Stormfloder, oversvømmede veje, brande i skove og nedlukkede broer fylder feeds, og mange af billederne er ældre, end de ser ud til. Et foto fra en novemberstorm for flere år siden kan uden videre blive delt som noget, der skete i går.

På redaktionerne mærker vi det som tidspres. Et billede lander i indbakken, og spørgsmålet er, om det kan bruges nu. Jeg anbefaler at lave et lille fast ritual: før du overhovedet vurderer, om motivet er interessant, skriver du ned, hvad du ved om billedet, og hvad du kun går ud fra.

Den adskillelse tager to minutter og sparer dig for mange fejl. Det, du ved, kan være afsenderens navn og tidspunktet for modtagelsen. Det, du antager, er ofte selve påstanden om sted og dato.

Det første skridt er næsten altid en omvendt billedsøgning. Du uploader billedet eller indsætter dets adresse og ser, om det har været brugt før. Prøv også med beskårne udsnit, for en søgning på hele billedet overser ofte en ældre version, hvor kanterne er klippet væk.

Find den tidligste forekomst, du kan, og læg mærke til, hvordan billedet blev beskrevet dengang. Hvis den samme scene optræder med en anden dato eller et andet sted, har du allerede et stærkt holdepunkt. Hvis søgningen ikke giver noget, er det ikke et bevis for, at billedet er nyt. Det betyder blot, at søgemaskinen ikke har indekseret det.

Gem hvert resultat med link og skærmbillede, mens du arbejder. Et fund, du ikke kan vise videre, er svært at stå inde for, når en kollega spørger, hvordan du nåede frem til konklusionen.

• Søg både på hele billedet og på udsnit
• Notér den tidligste forekomst og dens beskrivelse
• Gem skærmbillede og link ved hvert fund

Mange billeder indeholder skjulte oplysninger om kamera, tidspunkt og nogle gange position. Dem kan du læse med et almindeligt værktøj til metadata. Men vær forsigtig: de fleste platforme fjerner oplysningerne, når et billede uploades, og de kan desuden redigeres af den, der sendte det.

Hvis du får filen direkte fra en kilde, så bed om originalen i stedet for en version sendt via en beskedtjeneste. Originalen har større chance for at bære tidsstempel og kameraindstillinger. Sammenlign dem med det, kilden fortæller. Passer tidspunktet med lyset i billedet og med vejret den dag?

Brug metadata som ét indicium blandt flere. Et tidsstempel, der stemmer, beviser ikke i sig selv noget, men et, der strider mod historien, er værd at følge op på.

Når du skal afgøre, hvor et billede er taget, leder du efter faste punkter: en kirketårn, en vejskilning, en bygningsfacade, en bro eller en bjergryg i baggrunden. Sammenlign dem med kortværktøjer og satellitbilleder, og find vinklen, hvor skyggerne og bygningerne passer sammen.

Efterårets lavtstående sol hjælper faktisk. Skyggernes retning og længde kan fortælle noget om tidspunktet på dagen og dermed om, hvilken side af en bygning der er fotograferet. Det kræver tålmodighed, men det er en øvelse, du kan lære, og vi arbejder med den på kurset i konkrete eksempler.

Skriv undervejs ned, hvilke landmærker du brugte, og hvad der stadig er usikkert. En stedsbestemmelse med tre sikre punkter er stærkere end en, der hviler på ét.

• Vælg faste landmærker, ikke tilfældige detaljer
• Brug skygger og lysretning til at tjekke tidspunktet
• Skriv usikkerheder ned i stedet for at skjule dem

Billedets egne spor kan afsløre, om det passer til sæsonen. Løv på træerne, tøj, vejret og alt det, folk har med sig, kan modsige en påstand om, at billedet er fra en uge i oktober. Se også efter skilte, plakater og kampagnemateriale, der kan dateres.

Vær dog varsom med at drage store konklusioner af ét spor. Nogle træer holder på bladene længe, og tøj siger ikke meget om en enkelt dag. Det stærke er, når flere småting peger i samme retning, eller når de samlet peger væk fra det, afsenderen hævder.

Jeg plejer at bede deltagerne lave en kort liste over, hvad billedet taler for, og hvad det taler imod. Så bliver det tydeligt, om du har et solidt grundlag eller bare en fornemmelse.

Når du har gennemført tjekket, så saml trinene i en kort note: hvor billedet kom fra, hvad du søgte på, hvad du fandt, og hvor sikker du er. En kollega skal kunne følge dit spor uden at ringe til dig. Det gør også arbejdet lettere, hvis nogen senere bestrider din vurdering.

Hvis du trods alt tager fejl, så ret det åbent og hurtigt. Skriv, hvad der var forkert, hvad der er rigtigt, og hvornår du opdagede det. En klar rettelse skader sjældent troværdigheden så meget som en stille sletning, som læserne alligevel opdager.

Gør det til en vane i de kommende måneder, hvor tempoet på redaktionen ofte stiger. Det er i travle uger, at de små genveje opstår, og det er netop dér, en fast arbejdsgang betaler sig.

• Saml hvert tjek i en kort, sporbar note
• Angiv graden af sikkerhed, ikke kun konklusionen
• Ret fejl åbent og med tidspunkt