Tjekliste før I bestiller et redaktionsforløb på stedet

Et forløb på stedet er kun nyttigt, hvis øvelserne tager udgangspunkt i det, I faktisk arbejder med. Det første punkt på listen er derfor at finde ud af, hvilke typer historier der giver jer mest hovedbrud. Er det påstande fra politikere, billeder fra sociale medier, tal fra rapporter eller henvendelser fra læsere? Skriv tre eller fire eksempler ned, før I kontakter os.

Når I kender jeres typiske udfordringer, kan vi bygge øvelser over jeres eget stof i stedet for over generelle cases. Det betyder, at deltagerne genkender situationerne og kan bruge metoden allerede dagen efter. Det er netop den tilgang, vi lægger i redaktionsforløbene: vi tilrettelægger dem ud fra jeres hverdag, ikke ud fra en fast skabelon.

Hvis I er i tvivl om, hvad der fylder mest, kan I notere i en uge, hver gang nogen på redaktionen siger: kan vi egentlig stole på det her? Den liste er et godt udgangspunkt for en samtale med os.

• Hvilke typer påstande og kilder støder I oftest på?
• Hvilke fejl har I rettet det seneste halve år?
• Hvor går der mest tid til at tjekke?

Næste spørgsmål er, hvem forløbet skal række ud til. Et hold fungerer bedst, når deltagerne arbejder med nogenlunde de samme opgaver, men der er stor forskel på, om det er en hel nyhedsredaktion, en kommunikationsafdeling eller en blanding. Tænk over, om redaktører og nyere medarbejdere sidder i samme rum, og om det passer jer.

Holdene hos os er små, fordi øvelserne kræver, at man kan se hinandens skærme og tale om det, man finder. På en redaktion betyder det ofte, at man deler sig i to omgange frem for at samle alle på én gang. Det er bedre at have en gruppe, der får tid til at øve sig, end en stor sal, hvor halvdelen kun lytter.

Aftal også, om nogen skal kunne gå fra for at dække en nyhed. Det er realistisk på de fleste redaktioner, og vi kan lægge øvelserne, så de tåler en afbrydelse.

• Hvilke roller skal deltage?
• Skal holdet deles i to omgange?
• Hvem skal kunne forlade rummet midt i?

Forløbet foregår ude hos jer, så det praktiske skal være på plads. Har I et lokale, hvor alle kan sidde med en computer, og er der pålidelig netforbindelse? Verifikationsøvelser med omvendt billedsøgning og kortværktøjer falder til jorden, hvis forbindelsen svigter, så det er værd at tjekke på forhånd.

Tænk også over tidspunktet. Mange redaktioner har deres rolige perioder, og i efterårsugerne er der ofte mere luft end op til jul eller sommerferie. Et forløb midt i en travl nyhedsperiode giver mindre udbytte, fordi hovedet er et andet sted.

Vi taler gerne om længde og fordeling med jer. Nogle foretrækker en samlet dag, andre kortere omgange spredt over flere uger, så de kan prøve metoden af mellem gangene. Begge dele kan lade sig gøre.

• Lokale med plads til skærme og bord
• Stabil netforbindelse til alle deltagere
• Et tidspunkt uden akut nyhedspres

Inden I beslutter jer, så formulér, hvad der skal være anderledes bagefter. Realistiske mål er for eksempel, at flere kan dele en påstand op i led, at I får en fælles måde at gemme skærmbilleder og links på, eller at rettelser skrives mere ensartet. Det er ting, der kan øves, og som man kan mærke i det daglige.

Vi lover ikke, at I aldrig bringer en fejl igen. Det kan ingen, og den slags løfter ville være urimelige. Til gengæld kan et forløb give jer en fælles arbejdsgang og et fælles sprog, så det bliver lettere at spørge hinanden og lettere at se, hvor et tjek hænger i bolledejen.

Skriv jeres forventninger ned i få linjer. Så har vi noget konkret at tage udgangspunkt i, og I har noget at holde forløbet op imod bagefter.

Et godt møde før beslutningen handler om, hvad forløbet indeholder, og hvordan det bliver bygget. Spørg gerne, hvilke øvelser vi forestiller os, hvem af underviserne der kommer, og hvordan vi bruger jeres eget materiale. Spørg også, hvad der sker, hvis nogen mangler forudsætninger, for der er altid forskel på erfaring i en gruppe.

Spørg desuden, hvordan vi håndterer fortroligt materiale. Hvis jeres eget stof indeholder kilder, der ikke må omtales, skal vi aftale, hvordan det behandles, og hvad der bliver brugt i øvelserne. Det er en naturlig del af samtalen og ikke noget, I skal være tilbageholdende med at tage op.

Til sidst: spørg om pris og betalingsform, så der ikke er overraskelser. Det står også på siden med priser.

• Hvilke øvelser består forløbet af?
• Hvordan bruges vores eget materiale?
• Hvordan behandles fortroligt stof?

Når listen er gennemgået, er næste skridt en henvendelse via kontaktsiden. Skriv kort, hvem I er, hvor mange der er tale om, og hvilke af punkterne ovenfor der allerede ligger fast. Det gør første samtale mere konkret, og vi kan hurtigere sige, om vi kan tilbyde noget, der passer.

Vi svarer skriftligt og kan bagefter tage en samtale om indhold og rammer. Intet er bindende, før I har set et forslag og sagt ja. Tag den tid, I har brug for, og tal gerne med kolleger undervejs.

Har I allerede gennemført lignende kurser, så fortæl om det. Så kan vi bygge videre i stedet for at gentage det, I kender.