Tjek af påstande: spørgsmål at stille, før du beslutter dig

Den første fejl sker ofte, før du overhovedet har åbnet en kilde: Du tjekker en påstand, som du kun husker nogenlunde. Skriv derfor sætningen ned, præcis som den blev sagt eller trykt, og notér hvor du fandt den, og hvornår. Hvis den kommer fra et opslag, så gem opslaget, før det bliver slettet eller redigeret.

Spørg dernæst, hvad der egentlig bliver hævdet. Er det et tal, en årsag, en sammenligning eller en forudsigelse? Hver type kræver sin egen slags dokumentation. En påstand om, at noget er steget, kræver et udgangspunkt og et tidsrum. En påstand om årsag kræver mere end to tal, der tilfældigvis følges ad.

Her i efteråret, hvor mange debatter bliver skarpere, ser jeg ofte, at en sætning skifter betydning på vej gennem tre gengivelser. Tjeklisten begynder derfor altid ved ordlyden, ikke ved din første fornemmelse af, om den lyder rigtig.

• Citér ordlyden og gem en kopi
• Notér hvem der sagde den, og hvor
• Afgør om det er tal, årsag eller sammenligning

De fleste påstande er flere påstande i én sætning. Eksemplet »antallet af klager er fordoblet efter den nye ordning« rummer mindst tre led: at der findes et antal klager, at det er fordoblet, og at ordningen er årsagen. Du kan godt finde, at første led holder, mens tredje slet ikke er dokumenteret.

Skriv ledene som en lille liste og giv hvert led en status: dokumenteret, uafklaret eller modsagt. Det tvinger dig til at skelne mellem det, du har set med egne øjne, og det, du blot går ud fra. Det gør det også lettere at forklare en kollega, hvor præcis du står fast.

I undervisningen øver vi netop denne opdeling på korte, hverdagsagtige påstande, fordi vanen sidder bedst, når den er blevet automatisk. Du behøver ikke et avanceret værktøj, kun papir eller et dokument og tålmodighed nok til at stoppe op ved ordet »derfor«.

• Find hvert led i sætningen
• Giv hvert led en status
• Led med årsag kræver særlig skepsis

Når et led skal dokumenteres, er næste spørgsmål, hvor tallet eller udsagnet oprindeligt kommer fra. En artikel, der refererer til en rapport, er ikke rapporten. Følg linket, eller find dokumentet selv: et regnskab, en afgørelse, en måling, en udtalelse i fuld længde. Læs også noter og metodeafsnit, for det er ofte dér, forbeholdene står.

Hvis du ikke kan nå frem til en primær kilde, så skriv det ned som en åben mangel i stedet for at lade den sekundære kilde stå som bevis. Det er en ærlig status, og den kan afgøre, om du bruger påstanden, formulerer den med forbehold eller lader den ligge.

Tjek også datoen. En tidligere gældende opgørelse kan være afløst af en nyere, og en kilde kan være korrekt i sin tid og forkert i dag. Notér udgivelsesdato og seneste opdatering sammen med selve henvisningen, så du ikke skal lede igen.

• Følg henvisningen tilbage til dokumentet
• Læs metode og forbehold, ikke kun overskriften
• Notér en manglende primær kilde som mangel

At en kilde findes, betyder ikke, at den dokumenterer det, der påstås. Spørg, hvad tallet måler, hvem der er talt med, hvor mange der indgår, og hvad det sammenlignes med. En andel uden grundtal og en stigning uden udgangspunkt er svære at bedømme, og du må ikke lade som om, du har bedømt dem.

Overvej også, om kilden har en interesse i konklusionen. Det diskvalificerer den ikke, men det betyder, at du bør søge en uafhængig kilde som modvægt. To kilder, der begge bygger på den samme oprindelige måling, tæller som én, ikke som to.

Sæt til sidst en samlet vurdering på hvert led: holder, holder delvist, kan ikke afgøres eller holder ikke. Den mellemste kategori er den vigtigste at kunne bruge, for den hjælper dig til at skrive præcist i stedet for at vælge mellem et skarpt ja og et skarpt nej.

• Hvad måles, og hvor mange indgår
• Har kilden en interesse i svaret
• Er to kilder i virkeligheden én

Et tjek, du ikke kan vise frem, er svært at forsvare, når nogen spørger til det bagefter. Gem links, skærmbilleder med dato, navne på dem du har talt med, og de noter, der forklarer, hvorfor du valgte som du gjorde. Giv filerne klare navne, så en kollega kan åbne mappen uden din hjælp.

Skriv også, hvad du ikke nåede. Hvis en kilde ikke svarede, eller et dokument ikke var tilgængeligt, hører det med i sporet. Det beskytter dig mod senere at tro, at hullet var lukket.

Denne vane lyder administrativ, men den er det, der gør det muligt at rette en fejl hurtigt og roligt. Når du kan se dit eget tjek trin for trin, finder du også hurtigere ud af, hvor det knak, hvis en læser peger på en indvending.

• Gem links og dagsmærkede skærmbilleder
• Giv filer navne, andre kan forstå
• Skriv hvad du ikke nåede at afklare

Til sidst skal du træffe en beslutning, og den må ikke afhænge af, hvor travlt du har. Hvis alle led er dokumenteret, kan du bruge påstanden. Hvis nogle led er uafklarede, kan du formulere dig med præcist det forbehold, dit tjek bærer, og sige, hvad der er kendt og ikke kendt. Hvis et led er modsagt, må påstanden ikke stå uimodsagt.

Spørg dig selv, hvad der sker, hvis du tager fejl, og hvem det rammer. Jo større konsekvens, desto højere krav til dokumentationen og desto mere grund til at få en anden til at gennemgå dit spor.

Du må gerne vente. Et tjek, der ikke er færdigt, er bedre end en sikkerhed, du ikke har. I vores øvelser træner vi netop denne beslutning på konkrete eksempler, så du kender følelsen af at sige: Det her kan jeg endnu ikke stå inde for.

• Alle led holder: brug påstanden
• Nogle led uafklarede: formuler forbeholdet
• Et led modsagt: lad ikke påstanden stå