Værktøjerne bag vores tjek af billeder og video: sådan arbejder vi

Når vi underviser i verifikation af billeder og video, starter vi sjældent med et program. Vi starter med et spørgsmål: hvad vil vi egentlig vide? Hvor er billedet taget, hvornår, og af hvem? Først når spørgsmålet er klart, vælger vi det værktøj, der kan give et bidrag til svaret. Mange deltagere kommer med en forventning om, at der findes en knap, der afgør, om et billede er ægte. Sådan en knap findes ikke, og det er en af de første ting, vi siger højt.

Vores udvalg er derfor holdt enkelt. Vi bruger gratis eller almindeligt tilgængelige værktøjer, som du kan tage med tilbage til redaktionen uden at skulle søge om budget. Det betyder, at du kan gentage øvelserne, når kurset er slut, og at en kollega kan følge dit tjek med samme udstyr. Et værktøj, som kun én person på huset forstår, er en svaghed, ikke en styrke, når en sag skal kunne forklares for andre.

Omvendt billedsøgning er næsten altid vores første træk. Du lægger et billede ind i en eller flere søgetjenester og ser, hvor det ellers dukker op, og hvor tidligt. Det hurtige resultat er ofte, at billedet er langt ældre end den begivenhed, det påstås at vise. Det er et fund, men ikke et bevis: det fortæller dig, at billedet fandtes før, ikke hvem der tog det eller hvor.

På kurset øver vi i at bruge flere tjenester ved siden af hinanden, fordi de indekserer forskelligt. Vi beskærer også billedet og søger på detaljer, for eksempel en skiltetekst eller en bygning i baggrunden, da en samlet søgning kan give nul træffere, mens et udsnit giver et spor. Vi lærer deltagerne at notere, hvilken tjeneste de brugte, hvilket udsnit, og hvad de fik tilbage, så søgningen kan gentages.

• Søg med hele billedet og med udsnit af detaljer
• Brug mere end én søgetjeneste
• Notér tidligste fund og link til det

Metadata kan være en guldgrube eller et blindspor. En billedfil kan indeholde oplysninger om kameramodel, tidspunkt og nogle gange position. Vi viser, hvordan du læser dem, men vi bruger mindst lige så meget tid på at forklare, hvorfor du ikke må stole blindt på dem. Mange tjenester fjerner metadata, når et billede lægges op, og oplysningerne kan redigeres af den, der ønsker det.

Derfor behandler vi metadata som en påstand, der skal støttes af andet. Stemmer tidspunktet i filen med skygger, vejr og lys i billedet? Passer kameramodellen med, hvad afsenderen har fortalt? Hvis metadata mangler helt, er det i sig selv en oplysning om, at billedet har været igennem flere hænder. Vi træner deltagerne i at skrive, hvad de fandt, og hvor sikkert det kan lægges til grund.

Når et billede skal placeres på et sted, bruger vi kortværktøjer og satellitbilleder. Du leder efter faste punkter: en kirketårn, et vejkryds, en bjergkam, en karakteristisk facade. Ved at sammenligne dem med kort og luftfotos kan du ofte indsnævre området fra et helt land til en enkelt gade. Det er tålmodigt arbejde, og det går sjældent hurtigt første gang.

Vi lader deltagerne arbejde i par, fordi to øjne ser forskelligt, og fordi den, der forklarer sin tankegang højt, ofte opdager sine egne huller. Vi øver også i at skelne mellem, hvad der kan ses, og hvad der blot er sandsynligt. At et sted ligner det, man har gættet på, er ikke det samme som, at det er stedet. Først når flere uafhængige detaljer stemmer, skriver vi en placering ned som fastslået.

• Find faste punkter, der ikke ændrer sig
• Sammenlign med kort og luftfoto fra flere vinkler
• Skriv forbehold, hvis kun få detaljer passer

Video kræver sit eget greb. Vi lærer deltagerne at stoppe afspilningen og gennemgå enkeltbilleder, så detaljer som skilte, køretøjer og tøj kan studeres roligt. Lyden behandles for sig: dialekt, sprog og baggrundsstøj kan pege mod en egn eller bekræfte, at optagelsen ikke er sat sammen af flere kilder.

Vi taler også om klip og sammensætninger. En kort optagelse kan være ægte og alligevel give et vildledende indtryk, hvis den er taget ud af sin sammenhæng. Derfor leder vi efter den længere version og efter den første, der blev delt. Spørgsmålet er ikke kun, om billederne er ægte, men om de viser det, nogen påstår, de viser. Det skel er en fast del af vores øvelser, og det er det, mange hold fortæller, at de ikke havde tænkt over før.

Det mest oversete værktøj er notatet. Mens du arbejder, gemmer du skærmbilleder, links, søgeudtryk og tidspunkter for, hvornår du kiggede. Sider ændrer sig, og opslag bliver slettet, så et link alene er ikke nok. Vi viser en enkel struktur, hvor hvert trin får en linje: hvad jeg gjorde, hvad jeg fandt, og hvor sikker jeg er.

Fordelen mærkes, når en kollega eller en læser stiller spørgsmål. Du kan gå tilbage og vise, hvordan du nåede frem, og du kan rette hurtigt, hvis noget viser sig at være forkert. Dokumentationen er også det, der gør et tjek til arbejde frem for mavefornemmelse. Vi bruger sidste del af hvert forløb på at lade deltagerne gennemgå hinandens notater og stille de spørgsmål, en skeptisk redaktør ville stille.

• Gem skærmbillede og link sammen med dato
• Skriv, hvor sikker du er på hvert led
• Lad en kollega prøve at følge dit spor