Forløb på redaktionen eller kursus på Nørregade: hvad passer til jer?

Når en redaktion vil blive skarpere til at tjekke påstande og kilder, står den typisk over for to valg. Enten sender I medarbejdere til et kursus, hvor de sidder på hold med deltagere fra andre steder. Eller I får undervisningen ind på jeres egen redaktion, hvor øvelserne tager udgangspunkt i jeres eget stof. Begge dele kan lade sig gøre hos factelor, og jeg underviser selv i begge former.

Jeg har set begge modeller fungere, og de svarer til forskellige behov. Det handler sjældent om, hvilken der er bedst i almindelighed. Det handler om, hvor mange af jer der skal lære det, hvor ensartet jeres arbejdsgange er, og hvor meget af læringen der skal ende som fælles praksis frem for ny viden hos enkeltpersoner.

På Nørregade i Hjørring sidder holdene små, og deltagerne kommer fra forskellige medier og afdelinger. Fordelen er afstanden til arbejdet. Du er væk fra deadlines, telefonen og den historie, der næsten er færdig, og du kan koncentrere dig om at øve dig i at dele en påstand i led eller følge et billede tilbage til dets oprindelse.

Det giver også gode samtaler på tværs. En kommunikationsmedarbejder og en nyhedsredaktør vurderer ofte den samme kilde forskelligt, og det er lærerigt at høre hvorfor. Ulempen er, at øvelserne må være så almene, at de passer til hele holdet. Det, du lærer, skal du selv oversætte til din redaktions rutiner, når du kommer hjem.

• Små hold og tid til at øve sig
• Møde med kolleger fra andre redaktioner
• Eksempler, der skal oversættes til egen hverdag

I et redaktionsforløb kommer vi til jer. Karen Lindholm planlægger forløbet sammen med jer, så øvelserne bygger på de emner, I faktisk arbejder med: de typer påstande, der lander på jeres bord, de kilder I gerne bruger, og de fejl, der er sket før. Det gør øvelserne genkendelige, og deltagerne kan se med det samme, hvor det hører hjemme i deres arbejdsgang.

Den største gevinst er, at hele holdet lærer det samme på samme tid. Når alle bruger de samme ord for at vurdere en kilde og gemmer beviser på samme måde, bliver det lettere at tjekke hinandens arbejde. Til gengæld kræver forløbet, at I afsætter tid sammen og lader os se, hvordan I arbejder i dag, også de steder hvor det ikke er pænt.

• Øvelser bygget på jeres eget stof
• Fælles sprog og fælles dokumentation
• Kræver afsat tid og åbenhed om nuværende rutiner

Begynd med at tælle. Skal en eller to personer have mere viden, er et hold på Nørregade som regel det enkleste og mest økonomiske valg. Skal fem, otte eller flere i samme redaktion ændre vane, begynder forløbet på stedet at give mening, fordi forandringen ellers hænger på enkeltpersoner, som skal overtale resten bagefter.

Spørg derefter, hvad der er målet. Vil du have et skarpere blik for kilder og billeder, passer holdundervisning godt. Vil I have en fælles procedure for dokumentation og rettelser, som alle følger, kræver det øvelser på jeres egne sager. Tænk også på rytmen i hverdagen: en redaktion med faste vagtplaner kan have svært ved at undvære flere folk samtidig, og så er et forløb fordelt over korte pas bedre end en fraværsdag.

• Antal deltagere fra samme redaktion
• Ønsket om fælles rutiner eller individuel viden
• Hvor meget tid I kan afsætte samtidig

Min anbefaling er, at redaktioner med flere end en håndfuld deltagere vælger forløbet på stedet, mens enkeltpersoner og små grupper starter med et hold på Nørregade. Årsagen er enkel: faktatjek bliver først stærkt, når det er en delt vane, og vanen opstår lettest, når man øver på sit eget materiale sammen med dem, man arbejder med.

Er du i tvivl, så skriv til os og beskriv jeres situation. Vi vurderer sammen med dig, om et hold eller et forløb passer bedst, og hvad det i så fald skal indeholde. Det er bedre at bruge en halv time på at afklare behovet end at vælge en form, der ikke passer til jeres arbejde.